AVIZ

Stormzy og Zaha køber barndomsklubben Croydon Athletic sammen

Soccer Aid 2023
Soccer Aid 2023 (Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix)

Det oplyser klubben i en meddelelse tirsdag.

Zaha er født i Elfenbenskysten, men flyttede med sin familie til England som barn. Han voksede op i Croydon i det sydlige London.

Stormzy kommer ligeledes fra Croydon.

Duoen er gået sammen med Crystal Palaces mangeårige chef for spillerpleje, Danny Young, om at købe fodboldklubben.

– Konsortiet vil eje, drive og udvikle deres barndomsbys fodboldhold, skriver Croydon Athletic i en erklæring.

Klubben tilføjer, at det sidste papirarbejde fortsat mangler at blive færdiggjort, men at Stormzy, Zaha og Young alle glæder sig til at “udvikle en fællesskabsfølelse i den bydel, der selv gav dem deres egne muligheder”.

– De håber at tage hele lokalsamfundet med på denne spændende rejse sammen med dem, skriver klubben.

På det seneste har en række kendisser investeret i fodboldklubber.

I november 2020 købte Hollywood-skuespillerne Ryan Reynolds og Rob McElhenney den walisiske klub Wrexham.

Og efter 15 år uden for det engelske ligasystem vandt klubben i april National League, som den øverste række uden for divisionerne kaldes, og sikrede sig oprykning til English Football League.

Derudover kan nævnes den amerikanske skuespiller Michael B. Jordan, som er investor i Bournemouth, og NBA-legenden LeBron James, der har en aktiepost i Liverpool, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Andre læser også