AVIZ

Store oversvømmelser i Kenya: Mindst 70 er omkommet

Kenya Floods

Det siger præsident William Ruto lørdag.

Han beskriver oversvømmelserne som “en nødsituation” og siger, at titusindvis er slået på flugt.

Kenya og nabolandene Somalia og Etiopien er kun akkurat ved at komme ovenpå efter den værste tørke i årtier.

Nu er der i stedet voldsomme oversvømmelser forårsaget af regn, som har forbindelse til vejrfænomenet El Niño.

Ruto siger, at regeringen holder et krisemøde mandag.

– Desværre har vi mistet 70 menneskeliv på tværs af Kenya på grund af regnen, og omkring 36.160 husholdninger er blevet fordrevet indtil videre, siger han i en tale.

Mange veje, især i det nordlige Kenya, er blevet skyllet væk, siger han.

Det har ført til, at lastbiler med vand, medicin og brændstof er kørt fast.

El Niño opstår af naturlige årsager med to til syv års intervaller, når overfladevand i dele af det tropiske Stillehav bliver unormalt varmt.

Under en El Niño udløses en række vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden.

På globalt plan kan El Niño mærkes som en forhøjet global gennemsnitstemperatur.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere