Det er i hvert fald tilfældet i Storbritannien, hvor den britiske myndighed for reklamestandarder (ASA) har forbudt en reklame fra selskabet Lufthansa.
– Lufthansa Group. Forbinder verden. Beskytter dens fremtid. #MakeChangeFly, står der i reklamen, som myndigheden ASA kalder vildledende.
Reklamen kunne ses på plakater i juni 2022. Den indeholdt et billede af et fly. Undersiden af flyet var udskiftet med et billede af Jorden set fra rummet.
Lufthansa har forklaret, at reklamens formål var at gøre forbrugere opmærksomme på, at flyselskabet har sat gang i flere tiltag for at reducere selskabets miljøbelastning.
Men at selskabet ligefrem var med til at “beskytte” planetens fremtid, fandt ASA ikke grundlag for, at man kunne påstå i en reklame.
– Vi fandt, at påstanden af forbrugere sandsynligvis ville forstås sådan, at Lufthansa allerede havde sat markante tiltag i værk for at sikre, at selskabets nettomiljøpåvirkning var mindre skadelig.
I den forbindelse var det ikke nok, at Lufthansa henviste til tiltag, som skulle mindske CO2-udledningen frem mod 2030 og 2050, lyder det fra ASA.
/ritzau/dpa
Andre læser også