AVIZ

Stikprøve finder hormonforstyrrende stoffer i sodavandsdåser

BM
BM (Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)

– I halvdelen af dåserne var indholdet af bisphenoler højere end de andre.

– Der er tale om særligt problematiske stoffer, der ikke bør være i materialer, der er i kontakt med fødevarer, siger Stine Müller, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Ingen af produkterne indeholder dog mere bisphenol, end de må. Da der kun er en grænse for afgivelse af bisphenol A til maden og ikke for indhold i lakken.

Bisphenol A er den mest omtalte form for bisphenol. Den og andre typer af bisphenoler er hormonforstyrrende stoffer.

Grænsen for bisphenol har været til diskussion i lang tid og er blevet sænket af flere omgange.

For en måned siden sænkede EUs Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, den sikre grænse for indtag af bisphenol A 20.000 gange.

Stine Müller understreger, at når man snakker om de her stoffer, er det ikke den enkelte dåse, der er problemet. Det er det samlede billede.

Der er også fundet bisphenoler i andre produkter, vi er i tæt kontakt med.

I maj kunne Forbrugerrådet Tænk Kemi også fortælle, at de i en stikprøveundersøgelse havde fundet bisphenoler i 45 ud af 70 testede produkter til babyer og børn.

Testen af bisphenoler er lavet i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk Kemis europæiske søsterorganisationer, hvor de har testet i alt 58 dåser, hvoraf 18 er tilgængelige i Danmark.

De har målt indholdet af bisphenoler i belægningen i indersiden af dåserne, som gør, at maden eller væsken ikke er i kontakt med metallet.

Men der findes belægning uden bisphenoler, siger Stine Müller.

– Jo højere indholdet er, jo mere sandsynligt er det, at bisphenolerne er tilsigtet anvendt. Den tilsigtede brug er ikke en god idé, hvis målet er at udsætte os mindst muligt for de her stoffer, siger hun.

TV 2 skrev i maj efter fundet af bisphenoler i børneprodukter, at Miljøstyrelsen var gået i gang med et kortlægningsarbejde af, hvor det kan give mening at sænke grænseværdien.

– Det er meget relevant at finde ud af, for hvilke produkter vi skal sætte grænseværdierne væsentlig ned. Og i den forbindelse er det værd at bemærke, at det faktisk er muligt at fremstille produkterne helt uden bisphenol A, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

/ritzau/

Andre læser også