AVIZ

Stephanie Lose vender tilbage som regionsrådsformand 1. august

Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose
Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose (Soren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

Det er regionsrådet i Syddanmark blevet orienteret om mandag, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Det har været forventningen, siden Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen meddelte, at han efter længere tids sygefravær vender tilbage til Christiansborg som forsvarsminister 1. august.

Lose vikarierer på nuværende tidspunkt for Troels Lund Poulsen (V). Han har været fungerende forsvarsminister, mens Ellemann har været væk.

6. februar skrev Jakob Ellemann-Jensen på Facebook, at han var nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov. Det bliver senere meldt ud, at han er ramt af stress.

I stedet blev Troels Lund Poulsen fungerende forsvarsminister, samtidig med at han skulle passe sin post som økonomiminister.

Stephanie Lose, som er næstformand i Venstre, skulle så stå i spidsen for Venstres organisation.

Men i begyndelsen af marts måtte de to Venstre-profiler bytte rundt på titlerne.

Troels Lund Poulsen havde brug for at “dedikere mere af sin tid i Forsvarsministeriet”. Derfor blev Lose hentet til Christiansborg som fungerende økonomiminister.

11. maj meddelte Ellemann, at han igen er klar som både Venstres formand, forsvarsminister og vicestatsminister 1. august.

Dermed vender Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose tilbage til deres oprindelige poster.

Mens Stephanie Lose har passet økonomiministerposten, har Bo Libergren (V) hjemme i Syddanmark passet jobbet som regionsrådsformand.

Han fortsætter efter 1. august i regionsrådet, som han har siddet i, siden regionen blev dannet.

Regionsrådsformanden er automatisk medlem af regionens forretningsudvalg. Det betyder, at Stephanie Lose også vender tilbage hertil 1. august.

Bo Libergren genindtræder på sin tidligere plads i forretningsudvalget som menigt medlem i stedet for Anja Lund (V), der har været stedfortræder for ham i udvalget siden marts.

Regionsrådet har i Stephanie Loses fravær udpeget nye medlemmer til at varetage en række hverv. Lose genindtræder automatisk i disse hverv, oplyser regionen.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere