Det skriver nyhedsbureauet AFP.
På et pressemøde onsdag præsenterer Nasa indholdet af en asteroideprøve, som den amerikanske Osiris-Rex-sonde har indsamlet.
– Både vand og kulstof er byggesten til livet, som vi kender det. Det er præcis den slags materiale, som vi ønskede at finde, siger Nasa-chef Bill Nelson ifølge AFP på pressemødet.
Vandet er fundet i form af hydrerede lermineraler.
Osiris-Rex blev sendt afsted i 2016, hvorefter den landede på asteroiden Bennu. Her indsamlede den omkring 250 gram støv og småsten fra asteroidens stenede overflade.
En kapsel fra sonden landede på Jorden 24. september 2023 – med den hidtil største asteroideprøve, der nogensinde er indsamlet.
Ifølge Bill Nelson kan sådan en mængde bidrage med viden om “typerne af asteroider, der kan true Jorden” og om “det tidligste historie om vores solsystem”.
I løbet af den syv år lange rejse, som rumfartøjet har været på, har det tilbagelagt omkring 6,2 milliarder kilometer.
/ritzau/
Andre læser også