AVIZ

SSI: Smitte med corona og influenza stiger fortsat

Danskere over 50 år får tilbudt fjerde vaccinestik fra 1. oktober

Det viser den seneste ugentlige opdatering på influenza, covid-19, RS-virus og andre luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos SSI, fortæller, at stort set alle luftvejsinfektioner, som instituttet overvåger, er i stigning.

– Smitten er steget yderligere på covid-19, hvor vi kan se, at den stiger på smitte og indlæggelser, siger hun.

Smitten er ligeledes fortsat steget for RS-virus, influenza, kighoste og mycoplasma, der er kendt som kold lungebetændelse.

SSI’s data er baseret på de personer, der er blevet testet. Tallene opdateres hver onsdag eftermiddag.

Bolette Søborg fortæller, at SSI særligt på spildevandsprøver kan se en stigning i covid-smittede blandt befolkningen.

Hun forklarer, at tallene fra antal smittede konstateret ved test bedst kan bruges til at måle en trend, altså om det går op eller ned. Der er nemlig et mørketal derude.

– Tallene fortæller ingenting om, hvor mange der er smittet i befolkningen. De, der bliver testet, er kun en brøkdel af de smittede. Der er prøver med spildevand en bedre indikator, siger Bolette Søborg.

Den stigende smitte forventer SSI ikke vil knække lige med det samme. Det betyder, at der også vil være smitte hen over julen.

Her skal man også være opmærksom på smitte, fordi man ses med folk, man måske ikke ses med til hverdag.

I SSI minder de om, at det er vigtigt ikke at gå på arbejde eller i skole, hvis man har symptomer på luftvejsinfektioner.

Bolette Søborg anbefaler, at man bliver hjemme, indtil man bliver ordentligt rask.

– Husk god håndhygiejne, husk at hoste eller nyse i ærmet, hvis man får trang til det, og husk at blive vaccineret, hvis man er i en risikogruppe, siger hun.

Mens smitten for mycoplasma og kighoste er størst blandt de unge, er covid-19 mest udbredt blandt de ældre.

Bolette Søborg siger, at RS-virus og kighoste er særligt alvorligt for de mindste børn, mens covid-19 og influenza gør de ældre mere syge end andre befolkningsgrupper.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere