AVIZ

Spionageanklaget svensker risikerer dødsstraf i Iran

IRAN-EU-SWEDEN-COURT-ISRAEL-CONFLICT

Det skriver det iranske nyhedsbureau Mizan.

– Johan Floderus er anklaget for omfattende virksomhed imod landets sikkerhed, omfattende efterretningsaktiviteter med det zionistiske regime og verdensomspændende korruption, står der.

“Verdensomspændende korruption” er en af de mest alvorlige anklager i Iran. Den maksimale straf er dødsstraf.

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har tidligere søndag opfordret til, at Floderus løslades omgående.

Han siger, at der “absolut intet grundlag” er for fortsat at holde Floderus fængslet.

Den 33-årige Floderus blev anholdt under en ferierejse i Iran 17. april 2022 på mistanke om spionage. Ifølge hans familie besøgte han Iran med svenske venner.

Han sidder fængslet i Evin-fængslet i Teheran.

Det kom lørdag frem, at retssagen mod Floderus var gået i gang.

I den forbindelse sagde den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, at Sverige har bedt “om tilladelse til at være til stede, når retssagen genoptages”.

– Der findes ingen som helst grund til at holde Johan Johan frihedsberøvet og endnu mindre at stille ham for en domstol. Det har både Sverige og EU meddelt med stor tydelighed til repræsentanter for Iran, tilføjer Billström.

/ritzau/AFP

Andre læser også