AVIZ

Speciallæge frifindes for krænkelse af kvindelige patienter

Retsmøde om bilist der bragede gennem Frederiksgade i Aarhus
Retsmøde om bilist der bragede gennem Frederiksgade i Aarhus (Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)

Det skriver stiften.dk.

Lægen er blevet frifundet, da der efter rettens vurdering ikke er ført tilstrækkelig beviser for anklagerne.

Den østjyske speciallæge var anklaget for at have udsat en kvinde for intime berøringer i skridtet og på brysterne.

En anden kvinde blev ifølge anklageskriftet bedt om at tage sin bh af, så hendes bryster var blottet under konsultationen.

De to kvinder afgav begge forklaringer i retten, da sagen blev indledt tirsdag.

Lægen har nægtet sig skyldig i alle anklager.

Han er ifølge sin forsvarsadvokat, Kåre Pihlmann, lettet over frifindelsen.

– Efter at have levet med den her sag over hovedet i to år, er det en stor lettelse, at det endelig er overstået.

– Det har været en rigtig trist sag, men han (lægen, red.) er glad og taknemmelig over, at det nu er et overstået kapitel, siger advokaten til Ritzau.

Speciallægen har været omfattet af et midlertidigt arbejdsforbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed pålagde ham som følge af sagen.

Efter frifindelsen forventer advokaten, at styrelsen vil ophæve arbejdsforbuddet.

Sagen begyndte at rulle, da den ene af de to forurettede kvinder i april 2021 anmeldte lægen til Østjyllands Politi.

Lægen blev i første omgang sigtet, men politiet frafaldt i sommeren 2021 sigtelsen.

Advokaten for kvinden, der havde anmeldt, at hun var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse, klagede dog til Statsadvokaten over politiets beslutning.

Hun fik medhold, og Statsadvokaten pålagde politiet at rejse tiltale.

Det er en enig domsmandsret, der står bag frifindelsen.

Sagens anklager, Maria Buus Sørensen, siger, at hun nu vil nærlæse dommen.

– Helt kort kan jeg bare sige, at retten nu har truffet en afgørelse, og den respekterer vi.

– Når jeg har modtaget udskriften af dommen, vil jeg selvfølgelig nærlæse den og overveje, om der skal sendes en ankeindstilling til Statsadvokaten, siger Maria Buus Sørensen til Ritzau.

Statsadvokaten har 14 dage til afgøre, om man vil anke dommen.

/ritzau/

Andre læser også