AVIZ

Søren Gade: Præsidiet blev informeret om grønlandsk tale en time før

Søren Gade
Søren Gade (Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Det siger Folketingets formand, Søren Gade (V), til KNR torsdag.

Han uddyber, at hun sendte en mail til Folketingets Præsidium om talen klokken 12.01 den 12. maj. Hun gik på talerstolen klokken kort før klokken 13 den dag, skriver KNR, som har fået udleveret korrespondancen.

Efter talen sagde Aki-Matilda Høegh-Dam til Sermitsiaq.AG, at hun en uge forinden havde oplyst Folketingets Præsidium om, at hun havde tænkt sig at tale på grønlandsk.

Søren Gade siger til KNR, at han ikke kan genkende hendes udlægning.

– Det var min gode kollega Erling Bonnesen, der sad i formandsstolen, og han blev først informeret umiddelbart før talen. Så jeg kan overhovedet ikke genkende, at det skulle være sagt i dagene op til talen.

Derudover fortæller Folketingets formand, at han ville have siddet i formandsstolen i stedet for tingssekretær Erling Bonnesen (V), hvis han havde vidst, at Aki-Matilda Høegh-Dam ville tale på grønlandsk.

Han begrunder det med, at det var en skelsættende begivenhed, at der blev talt et andet sprog end dansk i Folketingssalen.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra Aki-Matilda Høegh-Dam, men hun har ifølge mediet ingen kommentarer til sagen.

Aki-Matilda Høegh-Dams grønlandske tale, som fandt sted i forbindelse med en debat om rigsfællesskabet, trak overskrifter i både Danmark og udlandet.

Der var ingen tolk til stede i Folketingssalen. Da andre folketingsmedlemmer stillede hende spørgsmål, svarede hun på grønlandsk.

Aki-Matilda Høegh-Dam mener, at der skal være plads til, at man taler grønlandsk fra talerstolen i Folketingssalen.

Siden hendes tale har Folketingets Præsidium besluttet, at man vil undersøge mulighederne for en tolkeordning i Folketinget med oversættelse af grønlandsk og færøsk.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere