AVIZ

Skorstensgaard med nyt koncept – vind konfirmationskørsel

Skorstensgaard med nyt koncept – vind konfirmationskørsel
Skorstensgaard med nyt koncept – vind konfirmationskørsel

Pressemeddelelse

13.3.2023 15:45:15 CET | Skorstensgaard Danmark A/S

De seneste år er det blevet en stor tradition hos mange unge, at konfirmationskørslen skal være iøjnefaldende og foregå enten i kreative transportmidler som trillebør og mooncars eller i de noget dyrere varianter såsom sportsvogne og helikoptere. Men det kan være både en tidskrævende og dyr opgave at finde det perfekte køretøj til konfirmanden. Derfor vil værkstedskæden Skorstensgaard stille en konfirmandbil på højkant for at gøre pengepungen og tiden op til konfirmationsdagen lidt lettere for en konfirmand og dennes familie.

Konfirmandbilen 2023: en ekstravagant Ford Mustang fra ’67

Det er naturligvis ikke alle konfirmander, der går lige meget op i, hvilket transportmiddel de skal køres i. Men for dem, der gerne vil kappes om at stjæle showet på den store dag, har værkstedskæden Skorstensgaard per dags dato kørt en landsdækkende konfirmationskonkurrence ud på deres Facebook-side, hvor en kommende konfirmand kan blive den heldige vinder af en tur i en flot veteranbil.

Dette års konfirmandbil er en Ford Mustang convertible fra 1967 med en V8 motor og 250 hestekræfter. Veteranbilen, som er importeret fra Californien i USA, tager sig ud i sit originale udseende, som den trillede ud af fabrikken med for godt seks årtier siden. Den har et stilrent, cremefarvet ydre og en luksuriøs læderkabine i vinrød, der kan falde i enhver konfirmands smag. Kommende konfirmander, der er interesseret, kan deltage i konkurrencen allerede i dag på Facebook og senest den 30. marts 2023. Vinderen får besked fredag den 31. marts 2023.

Tiderne har ændret sig – konfirmationskørslen ligeså

I forrige generationer har det køretøj, man fik et lift i, ikke haft den store betydning for konfirmander, og især sportsvogne var et sjældent syn ved kirken på konfirmationsdagen. I dag hører det dog mere sjældenhederne til, hvis konfirmanderne ikke kommer kørende på bagsædet af et opsigtsvækkende – og ofte dyrt – køretøj. Mange firmaer, der blandt andet udlejer sportsvogne og limousiner til diverse begivenheder, skilter af denne grund med dyre biler til konfirmationskørsel på denne tid af året. I de senere år er der også sprunget firmaer ud, hvis eksistensgrundlag er udelukkende at udleje sportsvogne og veteranbiler til konfirmationer og nonfirmationer.

Priserne for kørsel i specielle personbiler kan være en dyr fornøjelse og koster typisk et par tusind kroner alt efter den valgte bils mærke, model og type samt alder. Derudover stiger prisen også alt efter, hvor mange timer man vil leje bilen.

Derfor er formodningen, at Skorstensgaards nye, årlige koncept vil falde i god jord hos mange familier, og Skorstensgaard inviterer alle kommende konfirmander til at deltage i årets konkurrence på værkstedskædens Facebook-side.

Andre læser også