AVIZ

Sisi får som ventet tredje præsidentperiode i Egypten

FILES-EGYPT-POLITICS-VOTE

Det oplyser landets valgmyndighed mandag.

Med 89,6 procent af stemmerne erklæres al-Sisi som vinder af præsidentvalget og skaffer sig opbakning til sin tredje periode, efter at han for ti år siden kom til magten i kølvandet på et kup mod den demokratisk valgte præsident Mohamed Mursi.

Sisis sejr var på forhånd regnet for sikker.

– Der var intet valg, siger Hossam Bahgat, leder af ngo’en Det Egyptiske Initiativ for Personlige Rettigheder.

– Sisi brugte hele statsapparatet og sikkerhedstjenesterne til at sikre, at ingen seriøs udfordrer stillede op.

Han var oppe imod tre andre kandidater – ingen af dem særligt fremtrædende navne.

Venstreorienterede Ahmed el-Tantawy, den mest fremtrædende udfordrer, indstillede sin valgkamp i oktober.

Selv forklarede han, at embedsmænd og kriminelle havde chikaneret ham og hans støtter og forhindret ham i et opnå det nødvendige antal støtteerklæringer. Det afviser valgmyndighederne.

En række store begivenheder har skygget for præsidentvalget. Det gælder blandt andet en økonomisk krise i Egypten og krigen i Gaza.

Den økonomiske krise har medført en tårnhøj inflation, der nærmer sig de 40 procent.

Imens er der bekymring for situationen i Gaza, som grænser op til Sinaihalvøen i Egypten.

Ifølge den egyptiske valgmyndigheds formand, Hazem Badawy, var valgdeltagelsen på “hidtil usete” 66,8 procent af Egyptens 67 millioner stemmeberettigede.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere