AVIZ

Sikkerhedsrådet opfordrer til humanitære pauser i Gaza

UN General Assembly

Det sker i en resolution vedtaget onsdag. Samtidig opfordres den militante palæstinensiske bevægelse Hamas til at frigive gidsler.

Sikkerhedsrådet gjorde sidste måned fire mislykkede forsøg på at nå frem til en resolution.

Denne gange lykkedes det for rådet på 15 medlemmer at få den godkendt. Men USA, Rusland og Storbritannien, som alle har vetoret, afstod fra at stemme.

Problemerne med at nå frem til en resolution skyldtes uenighed om, hvorvidt der skulle opfordres til “våbenhvile” eller “pause”.

USA har opfordret til, at ordet “pause” skulle bruges. Rusland har opfordret til, at der skulle være tale om en “våbenhvile”.

En pause anses for at være af kortere varighed og mindre formelt end en våbenhvile.

Onsdagens resolution fordømmer ikke Hamas’ handlinger. Det har USA, som er Israels allierede, ikke været tilfreds med. Det samme gælder Storbritannien.

Rådet opfordrer nu til “længerevarende humanitære pauser og korridorer på tværs af Gazastriben i et tilstrækkeligt antal dage til at muliggøre fuldstændig, sikker og uhindret humanitær adgang”.

Det var Sikkerhedsrådets femte forsøg på at nå frem til en resolution, efter at Hamas 7. oktober dræbte omkring 1200 mennesker og tog 240 gidsler.

Israel har svoret at tilintetgøre Hamas som gengæld. Landet har gennemført en stor offensiv i Gaza, som Hamas har magten over, med luftangreb samt en landinvasion med soldater og kampvogne.

Ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium har over 11.000 mistet livet som følge af den israelske offensiv.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere