Det skriver fagbladet Folkeskolen.
I august mente SF, at folkeskoleforliget, der har været gældende i et årti, ikke gav skolerne nok frihed og opsagde dermed forliget.
Men det lykkedes ikke for partiet at få forliget opsagt. Folketingsvalget gav resten af forligspartierne flertal i Folketinget, og dermed fortsatte forliget.
SF skal nu have tilladelse fra samtlige forligspartier for at kunne genindtræde.
Grunden til, at partiet nu alligevel gerne vil fortsætte i det forlig, som partiet var imod, skyldes regeringsgrundlaget. Det oplyser undervisningsordfører Jacob Mark (SF) i et skriftlig svar.
– Vores mål lykkedes. Nu er det i regeringsgrundlaget blevet besluttet, at der permanent skal gives mere frihed til alle skoler – noget som SF selv fik skrevet ind, før vi forlod regeringsforhandlingerne.
– Derfor er vi selvfølgelig også klar til at tage ansvar i forliget for den proces, så vi kan være med til, at det bliver gjort ordentligt, skriver Jacob Mark.
Folkeskoleforligskredsen består af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.
Ifølge Moderaternes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen skal partierne hver for sig de kommende uger drøfte, om SF kan vende tilbage.
Folkeskolen skriver, at kun De Radikale er vendt tilbage på mediets henvendelse om SF’s fremtid i forliget. De Radikale vil gerne have SF tilbage.
Et politisk forlig er dikteret af uskrevne regler og normer og er ikke juridisk forpligtende.
Det har stor betydning for partier at være med i et forlig, for hvert parti har vetoret over ændringer i love, der indgår i forliget.
Det betyder, at regeringen skal have alle forligspartiers accept, hvis den vil ændre dele af eksempelvis folkeskolereformen.
Et forlig kan også kun opsiges med virkning efter et folketingsvalg.
/ritzau/
Andre læser også
