AVIZ

Serbiske biler får forbud mod at køre ind i Kosovo

Serbian arrest of three Kosovo police officers triggers new row
Serbian arrest of three Kosovo police officers triggers new row (Stringer/Reuters)

Det oplyser en embedsmand i Kosovos indenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Det sker som svar på, at tre medlemmer af Kosovos grænsepoliti er blevet anholdt af serbisk politi nær landsbyen Bare.

Det kommer kort efter en konfrontation i det nordlige Kosovo mellem Nato-styrker og politi på den ene side og etniske serbere på den anden om lokalvalg.

– Med det formål at øge sikkerheden ved alle grænseovergange har vi besluttet at forhindre alle biler med serbiske nummerplader i at køre ind i Kosovos territorium, siger Nora Fetoshi.

Hun er rådgiver for Kosovos indenrigsminister.

Kosovos premierminister, Albin Kurti, har krævet de tre grænsevagter frigivet. Han siger, at de blev taget til fange 300 meter inde på Kosovos landområde nær grænsen til Serbien.

Omvendt siger Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, at de tre vagter blev anholdt 1,8 kilometer inde i Serbien.

Han anklager Kurti for at opildne til en ny konflikt.

Situationen har gennem lang tid været højspændt i de områder, der grænser op til Serbien. Her er størstedelen af befolkningen etniske serbere.

Kosovo er en tidligere serbiske provins, hvor 90 procent af befolkningen er etniske albanere.

I 1999 greb Nato militært ind, efter det daværende styre i Serbien fordrev i hundredtusinder af etniske albanere fra Kosovo. I 2008 erklærede Kosovo sig et uafhængigt land.

Det har Serbien på intet tidspunkt anerkendt.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere