AVIZ

Serbiens præsident udråber sit parti som vinder af valg

SERBIA-POLITICS-VOTE-ELECTION

Det rapporterer nyhedsbureauet AFP.

En prognose giver 46,6 procent af stemmerne til SNS oplyser analysegruppen Ipsos/Cesid.

Prognosen baserer sig på allerede optalte stemmer ifølge Reuters.

En oppositionsalliance, der kalder sig Serbien mod Vold, bliver næststørst med 23 procent af stemmerne.

På tredjepladen lander Serbiens Socialistparti med 6,9 procent af stemmerne ifølge prognosen.

Dermed peger alt i retning af, at SNS kan fortsætte, som de har gjort de sidste 11 år ved magten i landet.

Det peger også på et endnu mere fast mandat til præsident Alexandar Vuci. Han har været Serbiens dominerende leder i næsten hele perioden. Hans kritikere kalder ham en autoritær leder.

Vucic og præsidentposten var ikke på valg søndag. Men han har ført en meget aktiv valgkamp for SNS. Han har været synlig på valgplakater over hele landet og fyldt i valgprogrammer på landets tv-stationer.

Det endelige resultat af søndagens valg ventes inden for et par dage.

Menneskerettighedsorganisationer og oppositionspolitikere beskylder Vucic for at bedrive bestikkelse for at få stemmer, at han indskrænke pressefriheden, at han bruger vold mod oppositionen, er korrupt og har tætte bånd til organiserede kriminelle.

Han har ført en meget tvetydig politik i forhold til EU og Rusland. Men officielt er det stadig Serbiens ambition en dag at blive medlem af EU.

En væsentlig hindring er, at han og Serbien stadig gør krav på Kosovo. Den tidligere serbiske provins blev et selvstændigt land, efter at Nato i 1999 greb ind for at forhindre massefordrivelsen af Kosovos etniske albanere. De udgør det store flertal af Kosovos befolkning.

Men der har været flere sammenstød ved grænsen mellem de to lande.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere