AVIZ

SAS stopper salg af Marabou og Daim om bord på sine fly

Scandinavian Airlines System
Scandinavian Airlines System (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det fortæller SAS’ norske pressechef, Tonje Sund, til det norske medie VG.

Årsagen til, at SAS har valgt at fjerne produkterne fra firmaet, er, at Mondelez i slutningen af maj blev sortlistet af den ukrainske antikorruptionsmyndighed.

Ukraine vurderede, at Mondelez ved at fortsætte sine forretninger i Rusland bidrager til Ruslands krigskasse og dermed er med til at finansiere invasionen af Ukraine.

Ifølge Tonje Sund behøves SAS’ passagerer dog ikke frygte, at der kommer til at mangle små mellemmåltider under rejsen.

– Vi henter erstatningsprodukter ind, så der vil være chokolade og snacks om bord, siger hun til VG.

Mondelez udtaler i en skriftlig kommentar til VG, at de ærgrer sig over SAS’ beslutning, men at det er op til SAS. hvilke produkter de vælger at sælge.

SAS er ikke de første til at stoppe for eller sætte samarbejdet med Mondelez på pause, efter fødevarevirksomheden er kommet på Ukraines sorte liste.

Søndag meddelte Dansk Boldspil-Union (DBU), at de har sat alle aktive kampagner med Marabou og kvindelandsholdet på digitale platforme og sociale medier på pause.

Samme weekend satte også Det Svenske Fodboldforbund al igangværende promovering af chokolademærket på pause.

I begge tilfælde begrundede fodboldforbundene pausen med, at Mondelez er kommet på Ukraines sorte liste.

/ritzau/

.

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere