AVIZ

Russiske myndigheder har spærret den danske ambassades bankkort

Door step-pressemøde efter møde om negativ social kontrol i Vollsmose
Door step-pressemøde efter møde om negativ social kontrol i Vollsmose (Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Det oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau i en skriftlig udtalelse onsdag.

– Ambassaden har siden sommeren været underlagt betydelige restriktioner fra russiske myndigheder, der har hindret ambassadens bankforretninger.

Ministeriet tilføjer, at der er forhindringer, når det kommer til indbetaling af kontanter til bankkonti i ambassadens navn.

– Øgede dokumentationskrav forud for alle betalinger betyder konkret, at ambassaden gennem længere tid har måtte udbetale løn til ansatte og betale regninger kontant, fremgår det af den skriftlige udtalelse.

Det er dog ikke kun Danmarks ambassade i den russiske hovedstad, som er udfordret af landets myndigheder.

Finlands ambassades konto er “frosset”. Det samme gælder for det finske generalkonsulat i Sankt Petersborg.

Derfor har finnerne været nødsaget til at bruge kontanter ved betaling af regninger.

Det fortæller Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, ifølge Reuters.

– I øjeblikket kan de ikke blive brugt, siger han og tilføjer, at ambassadens og konsulatets konti har været frosset siden 27. april.

Han uddyber ikke, hvad der konkret menes med, at kontiene er frosset.

Samtidig kalder Haavisto indefrysningen af kontiene for “mobning”.

I den forbindelse henviser han til Wienerkonventionen fra 1961, som har til formål at beskytte diplomatiske missioner i udlandet.

Haavisto siger desuden, at Finland har anmodet de russiske myndigheder om at sikre ambassadens og generalkonsulatets funktionsevne.

Derudover har Finland bedt om en officiel forklaring på indfrysningen af kontiene.

Finland, som deler landgrænse med Rusland, blev officielt medlem af Nato 4. april – altså 23 dage før myndighederne i Rusland valgte at fryse kontiene.

/ritzau/

Andre læser også