Hun blev dømt in absentia, da hun er flygtet fra Rusland.
Den tidligere tv-redaktør afbrød den 14. marts sidste år en direkte nyhedsudsendelse ved at holde et skilt op foran kameraet i studiet i Moskva, hvorpå der stod “stop krigen, tro ikke på propagandaen, de lyver for dig”.
Ovsjannikova fik en bøde for sin tv-protest, som fandt sted mindre end tre uger efter, at Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022 ved en såkaldt “speciel militær operation”.
Men Ovsyannikova blev senere retsforfulgt for “bevidst at have spredt falsk information Ruslands væbnede styrker i forbindelse med en demonstration nær Kreml i juli sidste år, hvor hun holdt en plakat op, hvor præsident Vladimir Putin blev kaldt “morder” og hans soldater blev kaldt “fascister”.
– Hvor mange børn mere skal dø, før du vil stoppe, stod der på plakaten.
Den 45-årige journalist flygtede senere fra en husarrest ud af Rusland med sin datter til et ikke oplyst europæisk land.
Det siger hendes advokat, som siger at hun ikke har nogen sag at stå til ansvar for.
I et indlæg på det sociale medie Telegram lagt ud før dommen onsdag skriver Ovsyannikova, at anklagerne mod hende er “absurde og politisk motiverede”.
– Selvfølgelig erkender jeg ikke nogen skyld. Jeg trækker ikke et eneste ord tilbage.
Ovsjannikova var blevet idømt en bødestraf på 30.000 rubler – omkring 3600 kroner – for protesten ved Kreml og for at “organisere en uautoriseret offentlig begivenhed”.
Siden hun arbejdet for den tyske avis Die Welt som freelancekorrespondent og skrevet om Ukraine og Rusland.
Rusland indførte en ny lov den 4. marts, der forbyder kritik af de væbnede styrker. Det skete otte dage efter, at russiske styrker havde invaderet Ukraine.
/ritzau/Reuters
Andre læser også