AVIZ

Russisk missil slår ned i restaurant og dræber to i Mykolajiv

UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-WAR

Det oplyser Ukraines statslige beredskabsmyndighed ifølge nyhedsbureauet AFP på beskedtjenesten Telegram.

– To personer døde, og én person er kommet til skade under murbrokkerne, skriver beredskabet på beskedtjenesten Telegram.

– Som følge af nedslaget er også beboelsesejendomme og et landbrugsfirma blevet beskadiget.

Regionens guvernør, Vitalij Kim, skrev tidligere onsdag aften, at missilet havde ramt landsbyen Stepove, som ligger i regionen omkring 45 kilometer nord for regionshovedstaden, Mykolajiv.

Han skriver desuden, at en af de dræbte var en kvinde.

– Nødredderne måtte vriste hendes krop fri fra murbrokkerne af en af de ødelagte bygninger, skrev han.

Regionen er blevet ramt af to eksplosioner, skriver han og tilføjer, at myndighederne er ved at efterforske, hvad der er sket.

Rusland ramte natten til onsdag Ukraine med et hårdt luftangreb, hvor i alt otte civile mistede livet.

I Zaporizjzja mistede fem personer livet, da et missil slog ned i en etageejendom inde i byen.

I regionen Dnipropetrovsk mistede en 31-årig kvinde livet i et angreb mod landsbyen Obukhivka.

I Kherson mistede en mand og en kvinde livet i et angreb mod den sydlige del af regionen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde onsdag aften, at angrebene var endnu et eksempel på brug af “terrorisme”.

– Den ondskabsfulde stat fortsætter med at bruge terrorisme og krig mod civile. Russisk terrorisme skal stoppes, skrev han ifølge nyhedsbureauet Reuters på beskedtjenesten Telegram.

/ritzau/

Andre læser også