AVIZ

Rusland til USA: Stop fjendtlige overflyvninger ved vores grænse

MQ-9 Reaper, airplane, Ample Strike 2021
MQ-9 Reaper, airplane, Ample Strike 2021 (Lubos Pavlicek/Ritzau Scanpix)

Appellen kommer, efter et amerikansk dronefly tirsdag blev indhentet af to russiske kampfly over Sortehavet og endte med at styrte.

– Vi antager, at USA vil afstå fra yderligere spekulationer i medierne og indstille flyvninger nær Ruslands grænser.

Det skriver ambassadøren på beskedtjenesten Telegram.

– Vi anser enhver aktion med brug af amerikansk våbenudstyr for en åbenlys fjendtlig handling, tilføjer Antonov.

USA’s militære kommando i Europa oplyser, at det var to russiske SU-27-kampfly, der afskar den ubemandede amerikanske drone i internationalt luftrum. At de russiske piloter med deres handlinger fik dronen til at styrte.

Inden styrtet havde det ene fly dumpet brændstof på dronen. Efterfølgende blev det ramt ved en kollision.

Dronens propel blev klippet ved sammenstødet ifølge den amerikanske hær.

Det russiske forsvarsministerium på sin side siger, at dets fly eftersatte den amerikanske drone. Men benægter, at de var skyld i, at dronen styrtede.

Dronen var blevet opdaget “over havet ved halvøen Krim”. Den havde retning mod den russiske grænse ifølge Moskva.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere