AVIZ

Rusland og Ukraine udveksler 189 fanger

Ukrainian prioners of war (POW) are seen after a swap at an unknown location in Ukraine
Ukrainian prioners of war (POW) are seen after a swap at an unknown location in Ukraine (Ukrainian Armed Forces/Reuters)

Det bekræfter de to landes regeringer søndag.

Det russiske forsvarsministerium oplyser ifølge nyhedsbureauet Tass, at 94 russiske soldater, der har været holdt som fanger i Ukraine, er blevet returneret.

Andrij Jermak, der leder præsidentkontoret i Ukraine, siger, at 95 ukrainske soldater er vendt hjem. Nogle af dem er sårede.

Jermak fortæller, at de frigivne soldater har deltaget i kampe i Mariupol, der sidste år var under flere måneders belejring af Rusland. Der er også frigivne soldater, der var aktive ved atomkraftværket Tjernobyl. Det var en kort overgang besat af russiske styrker sidste år.

Dertil kommer soldater, som blev taget til fange på Slangeøen i Sortehavet. Og andre som har deltaget i kampe ved Bakhmut. Byen i det østlige Ukraine, hvor der fortsat er hårde kampe.

Under krigen i Ukraine har de to parter flere gange udvekslet krigsfanger.

/ritzau/Reuters

Andre læser også