AVIZ

Rusland deler Nord Stream-korrespondance med Danmark i FN

(John Minchillo/Ritzau Scanpix)
(John Minchillo/Ritzau Scanpix)

Det skriver lederen af Ruslands FN-mission, Dmitrij Poljanskij, på Telegram tirsdag ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

– Vi har sendt en kopi af vores korrespondance med Danmark, Sverige og Tyskland om deres nationale efterforskning til FN’s Sikkerhedsråd og Generalforsamling.

– Det er en del af indsatsen for at få en FN-resolution, der skal sikre en FN-ledet international kommission, der skal se på sabotagen mod Nord Stream, skriver Poljanskij på Telegram.

Poljanskij beklagede sig i sidste uge over, at Danmark, Sverige og Tyskland ikke kommunikerer med Rusland om efterforskningen af sabotagen mod gasrørledningerne.

– Dokumenterne gør det muligt for vores kolleger i FN at se, at påstande om, at disse lande informerer os om deres efterforskning, er usande, skriver Poljanskij tirsdag på Telegram ifølge Tass.

I et interview i sidste uge sagde Poljanskij, at Rusland snart ville dele korrespondancerne med de tre lande med FN.

Samtidig ville landet søge at få vedtaget en FN-resolution, der nedsætter en uafhængighed kommission, der skal efterforske sabotage på de to gasrørledninger.

I alt fire lækager opstod efter eksplosioner på de vigtige gasledninger Nord Stream 1 og 2, der løber fra Rusland til Tyskland.

Eksplosionerne fandt sted nær Bornholm den 26. september sidste år.

Danske og svenske undersøgelser har vist, at der var tale om overlagt sabotage, men der er ikke peget på lande, der kunne stå bag eksplosionerne.

Nord Stream-sabotagen var på dagsordenen i sidste uge.

Først efter en artikel i amerikanske New York Times om, at efterretninger antydede, at en proukrainsk gruppe står bag.

Siden har tyske myndigheder oplyst, at en yacht, der mistænkes for at have været involveret i sabotagen, er blevet ransaget. Yachten lagde angiveligt til på den lille danske ø Christiansø forud for sabotagen.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere