AVIZ

Roskilde Festival kridter op til elektrofest med nyt hovednavn

Blæst åbner Orange Scene på Roskilde Festival 2023

Han er et af 23 nye navne, som festivalen har tilføjet til plakaten. Det fremgår af en pressemeddelelse torsdag formiddag.

– Skrillex har på egen hånd nedbrudt en lang række barrierer og indtager en nøglerolle i at optegne det moderne elektroniske musiklandskab, siger Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén.

– Han er ikke kun en unik og autentisk kunstner, han er også en af verdens mest efterspurgte, og vi er glade for at danne rammerne om hans første danske show i ti år.

På listen over nye navne finder man også den kvindelige kunstner Pil, der er kendt for radiohits som “Dronning af Månen” og “Nattely”.

I oktober blev hun hædret med prisen P3 Talentet til awardshowet P3 Guld.

Den norske sanger og sangskriver Aurora, der ifølge Roskilde Festival er et af sit hjemlands største popstjerner lige nu, får også muligheden for at imponere publikum næste sommer.

– Og Aurora vil helt sikkert erobre endnu flere hjerter, når hun indtager Roskilde Festival til sommer med hits som “Runaway”, “Into the Unknown” og den dugfriske single “Your Blood”, skriver festivalen.

De nye navne tilslutter sig en række af kunstnere, der allerede er blevet offentliggjort.

Blandt dem finder man det amerikanske rockband Foo Fighters, den danske hiphopstjerne Gilli og den engelske sanger, sangskriver og musiker PJ Harvey.

Førstnævnte har gode minder fra Roskilde Festival.

Bandet blev nemlig belønnet med et væld af stjerner fra anmelderne, da det optrådte på Orange Scene i 2017.

– Foo Fighters har vist sig som et band, der formår at blive ved med at udvikle sig og se frem, lød det fra programchef Anders Wahrén, da det blev offentliggjort i begyndelsen af november.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere