AVIZ

Republikanerne skal på jagt efter ny kandidat til toppost

U.S. House of Representatives meet to vote on a new Speaker of the House at the U.S. Capitol in Washington

Det står klart efter en begivenhedsrig dag i Washington.

Her blev der først holdt en tredje afstemning om, hvorvidt den 59-årige republikaner Jim Jordan skulle godkendes som ny formand.

Det lykkedes ikke – faktisk skrumpede opbakningen til Jordan – og kort efter blev der holdt en intern afstemning blandt republikanerne.

Her blev det besluttet, at der skal findes en ny kandidat til formandsposten.

Det skriver flere amerikanske medier fredag aften dansk tid.

Steve Scalise, formand for det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus, bekræfter oplysningen over for CNN.

– Mandag kommer vi tilbage og starter forfra, siger han fredag.

Den konservative Jim Jordan, der har haft opbakning fra Donald Trump, blev fredag i sidste uge nomineret som republikansk formandskandidat.

Det lykkedes dog aldrig for ham at sikre sig den nødvendige opbakning.

Ved første afstemning stemte 20 republikanere imod ham, ved anden afstemning steg det til 22, og fredag lød tallet på 25.

Repræsentanternes Hus er ved at finde en afløser for Kevin McCarthy, der måtte gå af som formand den 3. oktober.

Det var McCarthys republikanske partifælle Matt Gaetz, der havde fremsat et forslag om at fjerne 58-årige McCarthy som formand.

Gaetz og andre republikanere på højrefløjen var utilfredse med, at McCarthy havde indgået en aftale med Demokraterne om et midlertidigt budget.

Repræsentanternes Hus og Senatet udgør tilsammen USA’s Kongres.

Uden formand kan Repræsentanternes Hus ikke vedtage nye love eller gribe ind for eksempelvis at forhindre en ny nedlukning af staten.

Republikanerne har et snævert flertal i Repræsentanternes Hus med 221 pladser mod Demokraternes 212. To pladser er ledige.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere