Desuden er det første gang, at den globale overfladetemperatur har oversteget det førindustrielle niveau med mere end 1,5 grader i juni.
Det skriver EU’s klimatjeneste, Copernicus, i en pressemeddelelse.
Nyheden kommer ikke synderligt bag på professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild, som også har siddet i FN’s klimapanel.
– På den ene side er det overraskende, at vi allerede nu er begyndt at passere 1,5 grader temperaturstigninger, dog kun for en måned her.
– Men på den anden sige er det jo ikke overraskende, og det er netop, fordi vi godt ved, hvilken fremtid vi har lagt sporene til. Vi ved godt, det vil blive varmt og varmere over tid, siger han.
Han forklarer, at noget af det, som FN’s klimapanel har vurderet, er, at vi i en fremtidig verden vil se hyppigere og mere intense ekstremhændelser.
– Det, vi ser her, er et symptom på alle de forandringer. Så jeg mener, vi skal forberede os på en verden, hvor vi vil se de her ekstremer både hyppigere og mere intense.
Selv om det er første gang, denne grænse på 1,5 grader overskrides i juni, er det ikke første gang, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning har været over 1,5 grader.
Tærsklen blev ifølge Copernicus første gang overskredet i løbet af december 2015 og siden flere gange i 2016 og 2020.
Den såkaldte Parisaftale om klimaet fra 2015 har et mål om at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 grader og helst ikke mere end 1,5 grader. Det vil ellers resultere i uoprettelige skader på naturen.
At den globale temperatur for en stund har overskredet aftalens mål, betyder ikke, at tærsklen endegyldigt er overskredet. Det kræver stigninger i temperaturerne over flere år, ikke korte perioder som dage eller måneder.
– Efter vores bedste vurdering så passerer vi 1,5 graders temperaturstigningen inden for en 10-12 års periode, altså i begyndelsen af 2030’erne.
– Kigger vi længere ud mod temperaturstigningen på 2 grader, så er det vores forventning, at vi passerer den i slutningen af 2040’erne, forklarer Sebastian Mernild.
Selv om professoren mener, at der er grund til at være bekymret over meldinger som den fra Copernicus, så peger han på et lille håb.
Det er vækstraten for udledning af drivhusgasser over de seneste årtier.
– Udledningen er steget over tid, men når vi kigger mere specifikt på vækstraten, så har vi det seneste årti i gennemsnit haft en lavere vækstrate end årtiet før.
– Så selv om vi stadig udleder meget drivhusgas, så udleder vi det gradvist langsommere end før.
Han sammenligner det med et badekar, der fyldes med vand.
Vi har ikke slukket for vandhanen, så vandet løber stadig, men vi har skruet en anelse ned for hanen, så vandet løber langsommere end tidligere.
– Det er positivt, men vi skal huske, at der vil gå nogle årtier, før vi forventeligt får stabiliseret udledningerne med det til følge, at vi forhåbentlig kan se en ændring i temperaturen og det ekstreme vejr, siger Sebastian Mernild.
/ritzau/
Andre læser også
