De danske regioner har brugt 129,8 milliarder kroner på sundhed i 2022, og overholdt dermed budgetterne på sundhedsområdet.
Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
– Jeg vil gerne rose regionerne for, at de har holdt deres udgifter inden for budgetterne, når der tages højde for, at covid-19 fortsat har sat sit præg på dele af 2022, lyder det fra Sophie Løhde (V), som er indenrigs- og sundhedsminister, i en pressemeddelelse.
Af pressemeddelelsen fra ministeriet fremgår det, at 7,5 milliarder kroner af udgifterne er de realiserede bruttoanlægsudgifter.
Det skyldes netop regionernes merudgift til håndtering af corona. Og det holder sig inden for aftalen.
2,8 milliarder er i 2022 blevet brugt på regionale udviklingsopgaver.
Sidste år viste tallene for 2021, at regionerne brugte 124,9 milliarder kroner på området Det oplyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet på sin hjemmeside sidste år. Dermed har regionerne brugt knap 5 milliarder mere i 2022.
/ritzau/
Andre læser også