AVIZ

Regeringen vil prioritere 32 milliarder til velfærd i 2030-plan

Finansministeren

Det oplyser finansministeren i et skriftligt citat til Ritzau.

– Vi giver et økonomisk løft af velfærden på ekstra 32 milliarder kroner. Det løft målretter vi blandt andet ældre, børn, sundhed, uddannelse og tryghed.

Milliarderne annonceres i regeringens 2030-plan, der er en status og fremskrivning af økonomien de kommende år.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaternes 2030-plan præsenteres, lidt over et år efter at S-regeringen i september 2022 præsenterede en tilsvarende plan.

Dengang var råderummet betydeligt mindre, nemlig 48 milliarder kroner.

Siden SVM-regeringen kom til i december, er råderummet opjusteret til først 64 milliarder i maj 2023 og yderligere til 68 milliarder i august i forbindelse med forslaget til finansloven for 2024.

Størstedelen af de 32 milliarder kroner fra tirsdagens 2030-plan går til at dække de forventede udgifter forbundet med, at der kommer flere ældre og børn frem mod 2030.

– Vi kommer til at dække det demografiske træk, når der lykkeligvis kommer omkring 100.000 flere ældre over 70 år og flere børn frem mod 2030. Det afsætter vi 19 milliarder kroner til, udtaler Nicolai Wammen.

Herefter er der 13 milliarder kroner tilbage til et løft af ”andre dele af vores velfærd”.

– Herunder blandt andet fem milliarder kroner til sundhed, mere end tre milliarder kroner til psykiatrien og cirka en milliard kroner til erhvervsuddannelserne, siger Nicolai Wammen i et skriftligt citat.

Det betyder ifølge finansministeren, at planen lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på op til 1,4 procent frem til 2030.

Finansministeren vil mandag ikke fortælle, hvordan tiltagene præcis ser ud, og det er ikke muligt for Ritzau at se den konkrete udformning af aftalen.

Men en del af milliarderne vil blive brugt på at finansiere de skattelettelser for 6,75 milliarder kroner, indregnet tilbageløb og ændret adfærd, regeringen har spillet ud med.

– Det er blandt andet penge til et løft af klimaindsatsen, penge til en iværksætterindsats samt de lempelser af personskatten, som blev præsenteret mandag, siger Nicolai Wammen i en skriftlig udtalelse.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere