AVIZ

Regeringen vil gøre op med skandaler på kræftområdet

Pressemøde i Finansministeriet

Det fortæller indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til avisen Berlingske.

– Sagen fra Aarhus har gjort det tydeligt, at overvågningen på kræftområdet ikke har været tilstrækkelig fintmasket. Det har blandt andet betydet, at der har været mørketal i regionernes indberetninger af overskridelser af de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen, siger hun.

– Derfor har der ikke været faresignaler, som styrelsen har kunnet reagere på. Det gør vi nu noget ved.

Med sagen fra Aarhus henviser Løhde til de over hundrede kræftpatienter, som er blevet behandlet for sent på Aarhus Universitetshospital.

Der er også blevet afdækket andre sager på kræftområdet rundt i landet.

Blandt andet er en stor andel af patienter med brystkræft blevet undersøgt og opereret for sent i forhold til tidsfristen i kræftpakken. Særligt er det gået ud over kvinder i Region Hovedstaden.

Kræftpakkens formål er netop at sikre hurtig og optimal behandling.

Desuden har behandlingen af gynækologiske kræftformer, lungekræft, urologi og tarmkræft fået kritik.

Redningsplanen indebærer oprettelsen af en ny patientrådgivning, så patienter med livstruende sygdomme nemt og hurtigt kan få oplysning om deres rettigheder.

Blandt andet skal der i hver region oprettes vejlederspecialister, der skal bistå i sådanne forløb, skriver Berlingske.

Derudover skal der oprettes en specialenhed, der skal sikre samarbejde på tværs af regionerne, når det kommer til udredning, behandling og overvågning.

Til slut vil man øge overvågningen af de maksimale ventetider ved at forstærke indberetningskravene for regionerne.

Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, betegner over for Berlingske initiativerne som gode.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere