AVIZ

Regeringen vil fjerne taxilovens krav på småøerne

Taxa på gaden,

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Konkret vil det, hvis lovforslaget vedtages, betyde, at lokale øboere fremover har mulighed for at køre med passagerer mod betaling og uden krav om eksempelvis taxameter og sædeføler.

Lovforslaget er målrettet alle ikke bro- eller landfaste øer med undtagelse af Bornholm.

Formået er, at privatpersoner kan køre rundt med passagerer mod betaling på småøerne, hvor der ellers ikke er taxier.

– Nu fjerner jeg simpelthen taxiloven på langt de fleste øer, så de lokale får mulighed for at løse de kørselsbehov, der er, og så de får mulighed for at tage betaling for det, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i pressemeddelelsen.

– Det giver ikke mening, at der er krav om sædeføler og kørselscentral på de små øer. Kravene fører bare til, at behovene ikke bliver dækket, siger Danielsen.

Bliver lovforslaget vedtaget, kan det træde i kraft fra årsskiftet. Det er et krav, at der på de øer, hvor taxilovens regler fjernes, ikke i forvejen er taxibetjening. Det er desuden bilejerens ansvar at have styr på forsikringer og have styr på de relevante skatteregler.

/ritzau/

Andre læser også