AVIZ

Regeringen sætter udviklingsstøtte til palæstinensere på pause

INDIA-G20-CLIMATE

Beslutningen er truffet efter et møde mellem regeringspartierne tirsdag formiddag i forlængelse af den palæstinensiske gruppe Hamas’ angreb på Israel lørdag.

– Vi har besluttet at sætte den danske udviklingsstøtte til Palæstina på pause, siger Dan Jørgensen (S) til Ritzau.

Samtidig igangsættes et arbejde med at gennemgå støtten i detaljer med det formål at sikre, at ingen danske midler går indirekte til støtte af angreb på Israel.

– Vi vil gennemgå den med tættekam, for vi vil være helt sikre på, at de danske midler, der går til Palæstina, ikke indirekte kommer til at støtte terrororganisationer, eller organisationer der på anden måde bakker op om Hamas, siger Dan Jørgensen.

SPØRGSMÅL: Hvad har udviklingsstøtten til palæstinenserne at gøre med Hamas’ krigshandlinger?

– Det, vi vil være helt sikre på, er, at når vi eksempelvis støtter infrastrukturprojekter eller civile organisationer, at vi kan stå helt inde for – i denne nye situation – at det ikke er noget, der indirekte er med til at støtte Hamas, siger ministeren.

Han tilføjer, at det kan være, at det ikke viser sig at være et problem, og så vil man “tage den derfra”.

/ritzau/

Andre læser også