AVIZ

Putin: Offensiv koster Ukraine dyrt i menneskeliv og isenkram

RUSSIA-UKRAINE-CONFLICT
RUSSIA-UKRAINE-CONFLICT (Gavriil Grigorov/Ritzau Scanpix)

Og han hævder, at Ukraine har mistet over 160 kampvogne og 25 til 30 procent af de køretøjer, landet har fået fra Vesten.

Rusland har mistet 54 kampvogne, hvis Putins opgørelse står til troende.

Det er sket siden 4. juni, hvor Ukraine – ifølge Putin – indledte en modoffensiv i det østlige og sydlige Ukraine.

Hans udtalelser kommer under et møde med russiske krigskorrespondenter og militærbloggere tirsdag. Mødet bliver vist på russisk tv.

Under mødet oplyser præsidenten også, at de russiske våbenfabrikker arbejder på højtryk.

Rusland har i løbet af det seneste år øget produktionen af de våben, der bruges mest på slagmarken, så der nu fremstilles 2,7 gange så mange, siger Putin.

Han erkender dog, at Rusland mangler droner og ammunition med høj præcision.

Et andet problem for Rusland er de angreb ind over grænsen, som har fundet sted i den sydlige del af Rusland, særligt omkring Belgorod, siger Putin.

– Der er selvfølgelig ikke noget godt ved det, siger han.

– Men i princippet kunne man have forventet, at fjenden ville opføre sig på denne måde, og man kunne have forberedt sig bedre.

Den russiske præsident hævder også, at Ukraine med vilje har skudt Himars-raketter mod den store Nova Kakhovka-dæmning, der brød sammen og forårsagede store oversvømmelser i sidste uge.

Det er ikke umiddelbart muligt at efterprøve påstandene.

Putin siger videre på tirsdagens møde, at målene med den “særlige militæroperation”, som Rusland kalder det, muligvis vil udvikle sig i takt med, at situationen ændrer sig.

Men de helt grundlæggende mål ændrer sig ikke, siger han.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere