Det viser en valgstedsmåling ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Koalitionen består foruden partiet PP af partiet Demokratisk Bulgarien (DB), og det er en koalition, der er skabt for nylig.
Valget, der er det femte valg på to år, står dog til at blive tæt.
For den konkurrerende koalition, der består af centrumhøjrepartiet Gerb med den tidligere premierminister Boyko Borissov og partiet De Forenede Demokratiske Kræfter (SDS), står til at få 24,7 procent af stemmerne.
De to koalitioner konkurrerer om muligheden for at forsøge at danne regering. Men det kan blive svært.
Bulgarien har siden 2021 haft problemer med at danne en stabil regering, efter at tusindvis af mennesker gik på gaden i massive protester mod korruption.
Det har medført flere overgangsregeringer og et dybt splittet parlament. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Efter det seneste valg i oktober sidste år forsøgte de tre største partier, herunder PP og Gerb, at samle et flertal for at kunne danne en regering.
Men det lykkedes ikke, og derfor blev der udskrevet valg igen.
Bulgariens holdning til krigen i Ukraine er blandt de emner, der er på spil.
Bulgarien er både medlem af EU og forsvarsalliancen Nato. Men historisk og kulturelt er landet tæt på Rusland, skriver AFP.
Bulgarien har støttet Ukraine i krigen mod Rusland, selv om det tidligere har haft Ruslands præsident, Vladimir Putin, som en tæt allieret.
Begge koalitioner ønsker at bevare den proukrainske tilgang.
Imens har Bulgariens præsident, Rumen Radev, der ikke tilhører noget parti, argumenteret for en mere nuanceret tilgang til krigen. Og han har ifølge AFP været imod at sende våben til Ukraine.
Hvis koalitionen med det liberale PP får mulighed for at danne regering, er vurderingen, at det bliver svært for dem at lykkes.
For partiet, der er ledet af den tidligere premierminister Kiril Petkov, har kritiseret Boyko Borissov voldsomt. Det skriver Reuters.
Kritikken fra de politiske modstandere går blandt andet på, at Boyko Borissov ikke har gjort nok for at stoppe korruption i landet under hans ti år lange periode som premierminister, der sluttede i 2021.
Boyko Borissov afviser det selv. Men det vurderes at være en faktor, der kan komplicere regeringsdannelsen.
/ritzau/
Andre læser også
