AVIZ

Professor tror at sager mod Hjort og Findsen droppes

Københavns Byret behandler krav om dørlukning

Det skriver professoren, Lasse Lund Madsen, ifølge Berlingske. Årsagen er Højesterets kendelser i de to sager.

Landets øverste domstol har fredag bestemt, at de opsigtsvækkende sager om påståede lækage af statshemmeligheder skal føres delvist for åbne døre.

Fem dommere i landets øverste domstol har været enige om at afvise anklagemyndighedens krav om total lukkethed.

Professor Lasse Lund Madsen skriver ifølge Berlingske, at han anser det for sandsynligt, at anklagemyndigheden nu vil lukke sagerne ned.

Han hæfter sig ved, at dommerne fastslår, at et kabelsamarbejde mellem Danmark og USA er offentligt kendt.

“Heri ligger nærmest en total underkendelse af PET, FE, anklagemyndigheden og regeringstoppens syn på FE-sagen,” skriver Lasse Lund Madsen.

Fredag har anklagemyndigheden udsendt en kort kommentar. Her udtaler statsadvokat Jakob Berger Nielsen, at anklagemyndigheden nu vil vurdere den betydning, som en række kendelser afsagt af Højesteret får for “sagernes videre forløb”.

Allerede 12. oktober led anklagemyndigheden de første nederlag i et større opgør om, hvordan sagerne skal føres.

Den dag besluttede Højesteret blandt andet, at Lars Findsen har krav på at få udleveret anklageskriftet, hvilket anklagemyndigheden ellers har nægtet.

Fredag har Højesteret igen afvist at følge anklagemyndighedens ønsker til processen. De gik blandt andet ud på, at sagerne fra start til slut skal føres bag lukkede døre.

Sagen mod Lars Findsen skulle være indledt på mandag i Retten i Lyngby, mens Claus Hjort ifølge den oprindelige plan skulle stilles for retten 7. november.

Men forleden fik anklagemyndigheden udsat starttidspunktet for begge sager med godt en måned.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere