AVIZ

Prins Joachim: Dansk og tysk forsvarsbranche skal dyrke hinanden

Prins Joachim åbner National Forsvarsteknologisk Center, Prins Joachim
Prins Joachim åbner National Forsvarsteknologisk Center, Prins Joachim (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Vi lever ikke længere i fredelige tider, og truslen er bevidst og ikke langt væk.

Sådan lyder konklusionen fra prins Joachim i et fællesinterview med Information og Weekendavisen.

Det er foregået midt i april på den danske ambassade i Berlin under en tysk-dansk konference for forsvars- og sikkerhedsindustrien.

– Formålet med arrangementet er, at forsvarsbranchen i Danmark og Tyskland lærer hinanden bedre at kende og ud fra det dyrker hinanden. Der er jo højteknologiske spidskompetencer både hos den ene og hos den anden, siger han i interviewet.

På konferencen holdt han ifølge Weekendavisen samtidig en tale om de forsvarspolitiske konsekvenser ved krigen i Ukraine.

Krigen har været i gang siden februar sidste år, hvor Rusland invaderede landet.

Det blev politisk aftalt i marts sidste år, at Danmark i 2033 skulle nå Nato-målsætningen om to procent af bnp på forsvarsudgifter som følge af krigen i Ukraine.

Siden har SVM-regeringen fremrykket målsætningen til 2030.

Danmark har desuden flere gange støttet Ukraine militært. Senest blev det meldt ud torsdag, at Danmark sammen med Holland donerer 14 Leopard 2-kampvogne til det krigsramte lande.

I Berlin bliver prins Joachim også spurgt ind til, om han ikke frygter, om man er med til at igangsætte en oprustningsspiral, der ikke kan styres.

– For at sige det helt ærligt: Vi ville ikke ind i oprustningen mellem årene 1990 og 2022. Nu skal vi, svarer han de to aviser.

Prinsen, som er forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris, skal fra 1. september være forsvarsindustriattaché på Danmarks ambassade i Washington.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere