AVIZ

Pressede regioner indfører delvist stop for ansættelser

Mærkedag Folketingsmedlem, tidl. minister Jonas Dahl, 40 år.

Det er Region Midt, Region Nordjylland og Region Syddanmark, der grundet presset økonomi træder på bremsen.

Region Midt oplyser til mediet, at stillinger, der bliver ledige i perioden, i videst muligt omfang ikke skal genbesættes, medmindre det er “afgørende for driften”.

– Vi skal fortsat kunne behandle borgere og patienter, vi skal fortsat kunne få vagtskemaet til at gå op, og vi skal fortsat have et sundt og ordentligt arbejdsmiljø.

– Men vi skal tænke os grundigt om og afsøge alle muligheder, inden vi slår en stilling op, siger konstitueret regionsdirektør Jonas Dahl ifølge Ekstra Bladet til regionens intranet.

I Region Nordjylland indføres såkaldt “kvalificeret” ansættelsesstop, der gælder Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland og den centrale administration.

Direktionen kan dog dispensere fra ansættelsesstoppet, oplyser regionen til Ekstra Bladet.

I Region Syddanmark har man ifølge Ekstra Bladet indført et såkaldt “intelligent” ansættelsesstop, dog kun i den centrale administration i Regionshuset.

Det betyder, at man “nøje vurderer”, om det er nødvendigt at genbesætte et job, når en medarbejder stopper, oplyser regionen.

Region Sjælland og Region Hovedstaden meddeler ifølge Ekstra Bladet, at de på nuværende tidspunkt ikke har lignende planer om stop for ansættelser på vej.

Regionerne har den senere tid meldt ud, at de er alvorligt presset på økonomien.

Blandt andet på grund af et stigende antal behandlingskrævende ældre kombineret med stigende udgifter til medicin.

/ritzau/

Andre læser også