AVIZ

Politi sender tåregas mod oppositionsleder under uro i Kenya

Nationwide protest over cost of living and President William Ruto''s government in Nairobi
Nationwide protest over cost of living and President William Ruto''s government in Nairobi (Thomas Mukoya/Reuters)

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er sket samtidig med demonstrationer i landet, hvor flere er vrede over høje leveomkostninger. Protesterne har ført til sammenstød mellem demonstranter og politi i blandt andet hovedstaden Nairobi.

Det er de første store uroligheder, siden William Ruto blev præsident sidste år. Oppositionen beskylder Ruto for at have “stjålet” magten.

Ifølge AFP affyrede urobetjente mandag tåregas og vandstråler mod oppositionsleder Raila Odingas konvoj, da den var på vej gennem Nairobi.

Odinga har opfordret sine støtter til at demonstrere hver mandag.

Over 20 personer – primært unge – er mandag blevet anholdt i Nairobi. To af dem er parlamentsmedlemmer fra oppositionen.

Vicepræsident Rigathi Gachagua har opfordret folkene bag protesterne til at afblæse “uroen og kaosset”. Han siger, at demonstrationerne har kostet landets virksomheder, hvad der svarer til over en milliard kroner.

– De ødelægger økonomien. Vi var lige begyndt at vise tegn på at komme ovenpå efter en økonomisk nedtur, siger vicepræsidenten ifølge AFP.

Det danske udenrigsministeriums Borgerservice har opfordret folk til at holde sig væk fra demonstrationerne. Det sker i et tweet.

– Politiske demonstrationer mange steder i Kenya. Har udviklet sig voldeligt – for eksempel i Nairobi og andre større byer.

– Hold dig på afstand og vær obs på dine omgivelser, især steder hvor mange mennesker er samlet. Hold dig opdateret. Følg altid de lokale myndigheders anvisninger, lyder det omkring mandag middag fra Borgerservice.

Kenya ligger i det østlige Afrika og har over 50 millioner indbyggere.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere