AVIZ

Politi på tømmerflåde forsøgte at redde druknet mand i Holbæk

Helikopter

Det oplyser Emil Grønning, som er vagtchef ved politikredsen.

En anden af politikredsens vagtchefter, Boye Rasmussen, fortalte tidligere på morgenen, at man klokken 04.06 havde fået en anmeldelse om, at en mand gik beruset rundt på havnen i Holbæk.

– Anmelder har råbt til den pågældende, men han reagerer ikke, fortæller Boye Ramussen.

Da manden bevægede sig faretruende tæt på bassinet, besluttede politiet sig for at sende en patruljevogn til området for at hjælpe manden.

– Den patruljevogn, der kommer derned, kan se, at der ligger en mand ude i vandet – cirka 30 meter ude i vandet, så vi ringer 112 og får JRCC (Joint Rescue and Coordination Center, redningsenhed under Forsvaret, red.) til at sende en helikopter, fortæller Boye Rasmussen.

Mens betjentene ventede på, at helikopteren skulle komme frem, fandt de dog på en idé til at få manden ind på landjorden igen.

– I mellemtiden kan kollegerne se, at der ligger en tømmerflåde dernede. Den sætter de sig på og padler ud og får fat i manden. De når at få ham ind, inden helikopteren kommer, siger Boye Rasmussen.

Betjentene begyndte på hjertelungeredning, mens de ventede på, at helikopteren skulle komme frem.

Mandens liv stod dog ikke til at redde, og han blev erklæret død kort efter klokken 06.00 søndag morgen. Emil Grønning oplyser, at hans pårørende er blevet underrettet om hans bortgåen.

/ritzau/

Andre læser også