AVIZ

Politi og kommune vil forhindre at kriminel adfærd går i arv

Aarhus Kommune Rådhus

Det får nu Aarhus Kommune og Østjyllands Politi til at iværksætte en række initiativer, der skal forhindre, at kriminel adfærd går i arv.

Det skriver parterne i en fælles pressemeddelelse.

– Vi kan se, at der i nogle enkelte familier bliver begået regelmæssig kriminalitet, og at tendensen går i arv fra forældre til børn og fra ældre til yngre søskende, siger politiinspektør René Raffo.

Politiet og kommunen vil sætte ind med en række initiativer over for det, der betegnes som slægtsbaseret kriminalitet.

Der vil blandt andet blive gennemført en forebyggende indsats for børn helt ned til otte år.

De skal ifølge pressemeddelelsen hjælpes med eksempelvis støtte i skolen, fritidsjob, behandlings- og sociale indsatser.

Hvis familierne ikke vil samarbejde, falder hammeren. Så kan kommunen skride til anbringelse af børn, økonomiske sanktioner eller lignende, fremgår det.

Det handler om at få hjulpet børn og unge i retning af et godt voksenliv, inden de bliver kriminelle, lyder det fra Anders Winnerskjold (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

– Vi må erkende, at der er familier, som får massive indsatser, men hvor det ikke er lykkedes at få stoppet lillebrødre i at udvikle sig til at blive kriminelle storebrødre.

– Nu har vi fået en god mulighed for at samtænke og samstemme vores indsatser, så vi kan få knækket kurven – for børnenes skyld. Ingen fortjener at vokse op i en familie, hvor kriminalitet er en del af en normal hverdag, siger han.

Kommunen og politiet vil som følge af de nye initiativer etablere et fælles kontor i Gellerupparken i det vestlige Aarhus.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere