AVIZ

Pave Frans på hospitalet: Aflyser alle aftaler torsdag

Vatican Pope
Vatican Pope (Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix)

Det skriver Reuters og AFP.

I en udtalelse fra pavens talsmand, Matteo Bruni, fremgår det, at der er tale om en planlagt helbredsundersøgelse.

En kilde fra Vatikanet oplyser ifølge AFP, at alle pavens aftaler torsdag er blevet aflyst. Det skyldes, at der er brug for yderligere undersøgelser.

Ifølge kilden skal paven muligvis overnatte på hospitalet.

86-årige pave Frans ankom til sygehuset onsdag eftermiddag.

Flere italienske medier skriver, at paven blev bragt til Gemelli-hospitalet med ambulance. Angiveligt havde han problemer med vejrtrækningen og hjertet.

Det fremgår ikke, hvor de italienske medier har oplysningerne fra.

Tidligere på dagen holdt han sin ugentlige tale på Peterspladsen foran Peterskirken i Vatikanet.

Her virkede han ifølge AFP til at være godt tilpas. Dog skar paven en grimasse og måtte have hjælp, da han skulle om bord på sin hvide bil med lad – populært kaldet “pavemobilen”.

Paven har tidligere aflyst planer på grund af helbredet. Ofte har der været tale om problemer med det ene knæ.

Netop på grund af knæproblemerne er han de seneste måneder flere gange set i kørestol.

I 2021 var han indlagt i ti dage på Gemelli-hospitalet. Ikke på grund af det dårlige knæ, men fordi han blev opereret i tyktarmen.

Der bliver af og til spekuleret i pavens helbred – og særligt i hvorvidt han kan finde på at trække sig fra sin post før tid.

Hans forgænger, pave Benedikt, valgte at trække sig tilbage, da han ikke længere syntes, at hans helbred tillod ham at være overhoved for den katolske kirke.

Det er ikke kutyme at træde tilbage før sin død som pave, og Benedict var da også den første pave siden middelalderen, der gjorde det.

Pave Frans kommer fra Argentina. Han har været leder for den katolske kirke siden 2013.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere