Parkinson spreder sig som en steppebrand gennem hjernen

Men nu kan et nyt studie fortælle mere om, hvad der sker inde i hjernen hos Parkinson-patienter.

Det oplyser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

– For første gang kan vi vise, at mitokondrier, som er de de vitale energiproducenter i hjerneceller, især neuroner, bliver beskadiget, hvilket fører til forstyrrelser i mitokondrielt DNA.

– Det igangsætter og spreder Parkinson som en steppebrand gennem hjernen, siger professor Shohreh Issazadeh-Navikas i pressemeddelelsen.

Sygdommen er en kronisk tilstand, der påvirker centralnervesystemet, hvilket fører til symptomer som gangbesvær, kognitive udfordringer og i sidste ende demens.

Ved at undersøge både menneske- og musehjerner opdagede forskerne, at skaden på mitokondrier i hjerneceller opstår og spredes, når disse celler har fejl i deres normale evne til at bekæmpe virus. Forskerne ville gerne nærmere forstå, hvordan det rent faktisk udfoldede sig, skriver universitetet.

– Det viste sig, at små fragmenter af – faktisk DNA – fra mitokondrierne frigives til cellen. Når disse fragmenter frigives, bliver de giftige for cellen, hvilket får nervecellerne til at udstøde dette giftige mitokondrielle DNA, siger Shohreh Issazadeh-Navikas.

Hun forestiller sig, at studiet markerer det første skridt hen imod en bedre forståelse af Parkinson og udviklingen af fremtidige behandlinger, diagnostik og måling af behandlingseffektivitet.

Hun har også et håb om, at “det beskadigede mitokondrielle DNA kunne tjene som en tidlig biomarkør for sygdomsudvikling”.

Biomarkører er objektive indikatorer for specifikke medicinske tilstande observeret hos patienter, lyder forklaringen i pressemeddelelsen.

Mens nogle biomarkører er almindelige, såsom blodtryk og kropstemperatur, giver andre indsigt i bestemte sygdomme.

Identifikation af en biomarkør for Parkinson vil altså være en måde at få indsigt i sygdommen på.

– Det kan være muligt, at skaden af mitokondrie-DNA’et i hjernecellerne siver fra hjernen ud i blodet.

– Det ville gøre det muligt at tage en lille prøve af en patients blod og på den måde diagnosticere tidligt eller for at fastslå, hvor godt fremtidige behandlinger virker, siger professoren.

/ritzau/