AVIZ

Overgrebsdømt australsk entertainer er død i en alder af 93 år

FILE PHOTO: Entertainer Rolf Harris arrives at Southwark Crown Court in London
FILE PHOTO: Entertainer Rolf Harris arrives at Southwark Crown Court in London (Neil Hall/Ritzau Scanpix)

Det skriver Sky News tirsdag.

Harris, der blev født i Australien, var i løbet af sin karriere et meget kendt ansigt i Storbritannien og også i Danmark med “The Rolf Harris Show”.

I 2014 blev han idømt fem år og ni måneders fængsel for overgreb på fire piger i 1970’erne og 1980’erne. Sagen ødelagde hans karriere og omdømme.

93-årige Harris døde efter at have været syg af kræft. Han modtog behandling døgnet rundt, skrev lokale medier i slutningen af sidste år ifølge Reuters.

Harris kom frem i løbet af 1950’erne med blandt andet sangen “Tie Me Kangaroo Down, Sport” og blev senere en fremtrædende tv-vært i populære programmer, som ofte var henvendt børn.

Harris nåede blandt andet at optræde sammen med The Beatles og male et portræt af dronning Elizabeth.

Derudover præsenterede han sig selv som opfinderen af instrumentet et wobble board, som han brugte i netop sangen “Tie Me Kangaroo Down, Sport”.

Men sent i sin karriere blev Rolf Harris et af de mest fremtrædende navne, der var genstand for en britisk politiefterforskning efter afsløringen af, at den nu afdøde tidligere tv-stjerne Jimmy Savile misbrugte piger og drenge seksuelt.

Harris fastholdt sin uskyld efter dommen.

– Den uretfærdighed, som jeg føler, er svær at beskrive med ord, udtalte han ifølge nyhedsbureauet AFP i en bog, der blev udgivet for nylig.

Da Harris blev dømt i 2014, lagde dommeren blandt andet vægt på, at Harris havde udnyttet sin stjernestatus og gjort betydelig skade på ofrene.

– Du har ikke vist nogen anger overhovedet for dine forbrydelser, fastslog dommeren.

Både i Storbritannien og Australien blev der taget afstand til den tidligere så populære entertainer efter sagen.

/ritzau/

Andre læser også