AVIZ

Over 5500 små jordskælv i Island varsler vulkanudbrud

Iceland Volcano

Det kan være et varsel om et vulkanudbrud, siger landets meteorologiske kontor fredag.

– Der er registreret over 5500 små jordskælv, hedder det i en pressemeddelelse fra Islands Meteorologiske Kontor, IMO.

Island ligger mellem to tektoniske plader – den eurasiske og den nordamerikanske plade – som er blandt de største på planeten. Det betyder, at Island er et seismisk og vulkansk brændpunkt, da de to plader bevæger sig i hver sin retning.

Den eurasiske plade bevæger sig mod nordøst med omkring tre cm om året, mens den nordamerikanske plade flytter sig mod vest med omkring to cm om året. Afstanden mellem de to kontinenter øges dermed med fem cm om året.

Små skælv er et dagligt fænomen på Island, men det store antal på få dage er usædvanligt.

– Disse skælv er et advarselstegn, som indikerer, at vi er inde i en fase med opbygning af det næste vulkanudbrud, siger Matthew Roberts, som leder IMO’s forskningsafdeling.

Skælvene har deres oprindelse i op mod fem kilometers dybde, og de er udløst af lang tids akkumulering af magma, som har skabt et øget pres, der nu bevæger sig mod jordens overflade, pointerer Matthew Roberts, der venter et vulkanudbrud inden for 12 måneder.

Et jordskælv, der ramte halvøen Reykjanes onsdag morgen havde en styrke på 4,5, rapporteres det.

Dette jordskælv kunne mærkes i Grindavík, i hele regionen Suðurnes og også i området omkring hovedstaden, Reykjavik.

Få timer inden var et andet jordskælv, med en styrke på 3,9, blevet registreret i samme område.

Grindavík, som er en fiskerby med 2000 indbyggere, er den by, som ligger tættest på den seismiske aktivitet.

I juli i år gik en vulkan i området Litli-Hrútur på Reykjanes-halvøen – cirka 30 kilometer sydvest for Reykjavik – i udbrud. Det stod på i flere uger, men det satte ikke områdernes befolkning i fare.

Island oplevede i april 2010 et vulkanudbrud, der lammede store dele af flytrafikken i Europa, da vulkanen Eyjafjallajökull sendte askeskyer flere kilometer op i luften over et meget stort område.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere