AVIZ

Over 140.000 danskere lever med kronisk sygdomscocktail

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-HEALTH-DIABETES

144.000 danskere levede i 2021 med mere end blot én af disse kroniske sygdomme, men er derimod ramt af en sygdomscocktail, hvor særligt KOL og knogleskørhed går hånd i hånd.

Det viser en ny analyse fra Momentum, der er Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev.

Analysen viser, at antallet af borgere med to eller flere kroniske sygdomme er tredoblet siden 2005 frem til 2021, hvor det gjaldt over 140.000 danskere.

Anne Frølich, der er leder af Videns- og Forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom i Region Sjælland, siger til Momentum, at hun vurderer, at antallet af danskere med flere kroniske sygdomme er meget højere end det.

Men hun genkender billedet af, at kurven er stærkt opadgående. Og patienterne ender mellem to stole i behandlingen.

– De multisyge bliver ofte sorteper, fordi den manglende sammenhæng i patientforløbet sender dem fra Herodes til Pilatus på forskellige ambulatorier, afdelinger, praktiserende læge og ofte også kommunen, siger hun til Momentum.

Hun påpeger blandt andet, at et skræddersyet forløb for hver enkelte patient er vejen frem.

Hun fortæller til Momentum, at i øjeblikket afprøves lange konsultationer hos egen læge på op til 45 minutter op mod de normale 10 til 15 minutter, man får ved egen læge.

Hun er klar over, at det selvfølgelig er dyrere på den korte bane, men på lang sigt kan det gå hen at betale sig både økonomisk, men også for den enkelte multisyge patient.

Sisse Marie Welling, der er fungerende formand for sundheds- og ældreudvalget i KL, siger til Momentum, at behandlingen for mennesker med kroniske sygdomme skal gentænkes.

/ritzau/

Andre læser også