Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau RIA lørdag med henvisning til den armenske regering ifølge Reuters.
Med en lynoffensiv i sidste uge overtog Aserbajdsjan kontrollen over den omstridte region Nagorno-Karabakh.
Regionen ligger inden for Aserbajdsjans grænser, men har fungeret som et autonomt område, hvor armenske separatister i årtier har haft kontrollen.
De ikke anerkendte myndigheder i regionen kapitulerede denne uge. De meddelte, at de opløser sig selv fra årsskiftet.
Imens har, hvad der lader til at være langt størstedelen af regionens etnisk armenske befolkning, valgt at flygte på grund af frygt for forfølgelse.
Angiveligt stoler de ikke på Aserbajdsjans forsikringer om, at der ikke er grund til at flygte.
De seneste estimater lød ifølge nyhedsbureauet AFP, at der inden den seneste konflikt befandt sig mellem 100.000 og 120.000 mennesker i regionen.
– En dag mere og strømningen tørrer ud, sagde den armenske minister for regional administration, Gnel Sanosyan, fredag.
FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, bekræftede fredag aften, at over 100.000 var flygtet.
– Mange er sultne, udmattede og har brug for hjælp med det samme, sagde sagde Grandi ifølge Reuters.
– UNHCR (FN’s Flygtningeorganisation) og andre humanitære partnere øger deres støtte til armenske myndigheder. Men der er et meget presserende behov for international hjælp.
Konflikten om Nagorno-Karabakh går langt tilbage.
En krig mellem Armenien og Aserbajdsjan – to tidligere sovjetrepublikker – brød ud i 1988, da Nagorno-Karabakhs lokale regering ville tilslutte sig Armenien med udsigten til Sovjetunionens opløsning.
Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 eskalerede den væbnede konflikt. Over 30.000 var blevet dræbt, da der blev indgået en våbenhvile i 1994.
De seneste stridigheder i regionen begyndte 27. september 2020 og kostede over 6000 mennesker livet.
/ritzau/
Andre læser også
