AVIZ

Otte personer er blevet dræbt i nyt serbisk masseskyderi

Aftermath of shooting in Malo Orasje
Aftermath of shooting in Malo Orasje (Antonio Bronic/Reuters)

Otte personer er blevet dræbt, og 13 er bliver såret efter masseskyderi nær byen Mladenovac i Serbien.

Det oplyser landets indenrigsministerium til det amerikanske medie CNN.

Skyderiet fandt sted sent torsdag nær landsbyen, som ligger 60 kilometer syd for den serbiske hovedstad, Beograd.

Gerningspersonen åbnede ild med et automatvåben fra et køretøj og flygtede herefter fra gerningsstedet, oplyser det serbiske medie RTS.

Politiet leder stadigvæk efter gerningspersonen, skriver nyhedsbureauet AFP.

CNN skriver, at politiet har efterlyst en 21-årig mand. Specialiserede politistyrker tager del i eftersøgning, herunder antiterrorenheder og helikoptere.

Fra landets sundhedsministerium lyder det, at der er brug for bloddonorer, der kan donere blod til de sårede, skriver mediet Nova.

Ambulancer er ifølge mediet N1 ankommet til et hospital i Mladenovac, skriver CNN.

Ifølge det serbiske medie Nova har landets indenrigsminister Bratislav Gašić fortalt til det serbiske medie Telegraf, at han betegner skyderiet som en “terrorhandling”.

Masseskyderiet finde sted kort efter, at en 13-årig dreng skød ni og sårede syv på en skole i Beograd, hvor efter han meldte sig selv til politiet. Otte af ofrene var børn, mens også en sikkerhedsvagt mistede livet.

Indtil denne uge har masseskydninger været sjældne i Serbien, trods landets mange skydevåben.

Serbien har Europas højeste andel af personer, der ejer et skydevåben, og den femte højeste i verden. Det betragtes som et levn fra 1990’ernes konflikter i landet, skriver CNN.

I Serbien bor der 7 millioner mennesker, som ejer mere end 2,7 millioner skydevåben. Det svarer til 39 skydevåben per 100 personer, viser data fra Geneva Graduate Institute ifølge CNN.

Kun 44 procent af de våben er officielt registreret.

/ritzau/

Andre læser også