AVIZ

Østjylland: Huskøbet er blevet omtrent 60.000 kr. billigere

I Østjylland er husene solgt for 2,3 % mindre end for et år siden. Det svarer til et gennemsnitligt prisfald på knap 60.000 kr. for 140 kvm. hus. Det er det mindste prisfald i landet. I februar blev et østjysk hus i snit solgt for omtrent 2.370.000 kr. Foto: Palle Peter Skov_Home
I Østjylland er husene solgt for 2,3 % mindre end for et år siden. Det svarer til et gennemsnitligt prisfald på knap 60.000 kr. for 140 kvm. hus. Det er det mindste prisfald i landet. I februar blev et østjysk hus i snit solgt for omtrent 2.370.000 kr. Foto: Palle Peter Skov_Home

Pressemeddelelse

20.3.2023 06:30:00 CET | home a/s

Et år efter inflationskrisen og Ukraine-krigen brød ud, er der endelig tegn på, at køberne igen kigger på hus – også i Østjylland.

Tendensen på landsplan er, at prisfaldet på huse ser ud til at løje en smule af i februar.

Priserne på villaer og rækkehuse er kun faldet med 0,5 % den seneste måned, hvilket er det mindste fald set siden august 2022, viser markedsindekset fra Boligsiden.

Flere købere på boligjagt

Det hænger sammen med, at der er kommet flere købere på banen, forklarer ejendomsmæglerkæden Home – og at køberne generelt har været mere aktive end sælgerne, hvorfor antallet af huse til salg er skrumpet.

En del boligejere har holdt sig tilbage med at sætte til salg i vintermånederne, fordi de ikke syntes, at timingen var god.

”Vores mæglere møder igen flere købere, og i det hele taget er der en anden optimisme nu end i efteråret, hvor de pludselige høje renter, energipriser og prisstigninger fik boligmarkedet til at gå i baglås. Nu har købere og sælgere vænnet sig til den nye virkelighed, en del købere har genberegnet budgettet, mange sælgere har justeret priserne, og de møder hinanden mere åbent i forhandlingerne,” siger Michael Dalsager, talsperson og presseansvarlig i home.

I februar – og generelt siden nytår – har ejendomsmæglerne vist flere boliger frem og også solgt flere, viser statistikken ’Boligbrief’ fra Home og Danske Bank.

Faktisk har antallet af hushandler de seneste uger været helt ‘normale’ – det vil sige som et gennemsnit af årene op til coronatiden 2015-2019.

Flere huskøbere på fremvisning i Nordjylland

’Boligbrief’ fra Home og Danske Bank viser, at der i alle landets regioner var flere huskøbere på fremvisning i februar end måneden før.

  • I Region Midtjylland var der 2,7 % flere huskøbere på fremvisning.

Opgørelsen fra Home og Boligsiden viser, at der er store forskelle i prisfaldet mellem landsdelene det seneste år. Det samme gælder mellem kommunerne – og også i den enkelte landsdel, fremhæver Home.

Stor forskel på prisfald mellem landsdele

  • På landsplan er huspriserne faldet 8,4 % det seneste år – svarende til knap 210.000 kr. for 140 kvm. – men der er stor forskel på, hvor meget billigere et gennemsnitshus er blevet rundt i landet.
  • I Østjylland er husene solgt for 2,3 % mindre. Det svarer til et gennemsnitligt prisfald på knap 60.000 kr. for 140 kvm. hus. Det er det mindste prisfald i landet.
  • I februar blev et østjysk hus i snit solgt for omtrent 2.370.000 kr. 
  • Største prisfald er set på husene i København By.

Fakta: Så meget er husene solgt for i de østjyske kommuner den seneste måned

 Kvm-pris i feb 23Gns. pris 140 kvm i feb 23
Norddjurs7414          1.037.960
Hedensted10470          1.465.800
Randers10807          1.512.980
Syddjurs12702          1.778.280
Horsens13636          1.909.040
Favrskov13784          1.929.760
Silkeborg15488          2.168.320
Odder15986          2.238.040
Østjylland16941          2.371.740
Skanderborg19677          2.754.780
Aarhus27559          3.858.260
Samsøn/a n/a 

Fakta: Kvm-priserne for villaer og rækkehuse i landsdelene (sorteret pris i % seneste måned)

LandsdelFra feb 22 til feb 23Prisudvikling 140 kvm – i kr.Fra jan 23 til feb 23Prisudvikling 140 kvm i kr.
Østjylland-2,3%–        56.5600,3%      6.160
Sydjylland-5,3%–        83.7201,0%    14.560
Vestjylland-7,6%–      108.3600,4%      4.900
Nordjylland-7,5%–      116.620-2,5%–   37.240
Fyn-9,1%–      166.740-1,1%–   19.320
Vest- og Sydsjælland-11,0%–      177.2400,6%      8.400
Landsplan-8,4%–      206.640-0,5%–   10.780
Bornholm-13,2%–      211.540-4,2%–   60.760
Nordsjælland-9,1%–      373.5200,0%–     1.400
Østsjælland-13,3%–      496.020-5,1%– 173.320
Københavns omegn-10,6%–      570.5000,6%    28.140
Byen København-12,8%–      865.900-1,0%–   57.960

Kilde: Boligsiden og Home

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere