AVIZ

Ostedip solgt i hele landet tilbagekaldes efter fund af bakterier

OSTEDIP

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor den er købt.

Santa Maria Dip Nacho Cheese Style på 250 gram er solgt i dagligvarebutikker i hele landet.

Det tilbagekaldes, hvis det har bedst før-datoer, som strækker sig fra 1. juni 2025 til 31. august 2025.

Det fremgår af Pauligs hjemmeside, at også Santa Maria Dip Nacho Cheese Style på tre kilo tilbagekaldes.

Produktet har også bedst før-datoer fra 1. juni 2025 til 31. august 2025.

Symptomer på infektion med Bacillus cereus-bakterier er typisk opkast eller diarre.

Hvis man oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør man kontakte egen læge, skriver Fødevarestyrelsen.

/ritzau/

Andre læser også