AVIZ

Opholdsforbud til hashdømt christianit blåstemples – må flytte

Christiania dagen efter drab.
Christiania dagen efter drab. (Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det står klart, efter at Højesteret torsdag har konkluderet, at han godt kan idømmes et opholdsforbud, der dækker et nærmere afgrænset område på Christiania.

Forbuddet gælder i fire år fra endelig dom.

Den 46-årige christianit er dømt for at have solgt cirka otte kilo hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Foruden opholdsforbuddet idømmes han halvandet års fængsel.

Højesteret vurderer, at et opholdsforbud er den eneste mulighed for at fjerne den 46-årige fra det kriminelle netværk og miljø på Christiania, som han har været en fast del af i en årrække.

Hvis forbuddet afgrænses, så han kan opholde sig i sin bolig på Christiania, vil det ifølge retten ikke have den fornødne kriminalpræventive effekt.

Selv om den 46-årige ifølge Højesteret må flytte som følge af dommen, vil det ikke forhindre ham i et have et familieliv med sin kæreste og deres voksne børn, lyder det. Både kæresten og børnene bor et andet sted.

I sagen har den dømte gjort gældende, at bestemmelsen om opholdsforbud kun gælder rocker- og bandegrupperinger for at modvirke personfarlig kriminalitet.

Men forbuddet kan bruges i bredere forstand, mener Højesteret.

Det kan også bruges mod grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller mål. Og det gælder altså også den gruppe, som står for den organiserede handel med hash på Christiania, vurderer retten.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere