AVIZ

Nyt verdensforbund vil holde boksning på OL-programmet

FILE PHOTO: Boxing - Women''s Middleweight - Final
FILE PHOTO: Boxing - Women''s Middleweight - Final (Ueslei Marcelino/Reuters)

En række nationale forbund – herunder USA’s og Storbritanniens – er således brudt ud af Det Internationale Bokseforbund (IBA) for sammen at danne World Boxing.

Det skriver Reuters.

Formålet med det nye verdensforbund er at sikre boksesportens plads ved de olympiske lege i fremtiden, lyder det.

World Boxing er dannet af repræsentanter fra de nationale forbund i USA, Storbritannien, Tyskland, Holland, New Zealand, Filippinerne og Sverige.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) suspenderede i 2019 IBA, fordi komitéen ikke havde tillid til forbundet.

Det var således ikke IBA, der stod for boksekonkurrencerne ved OL i Tokyo i 2021. I juni 2022 blev bokseforbundet så frataget administrationen af både kvalifikationen og afviklingen af den olympiske bokseturnering i Paris næste år.

Boksning et slet ikke med på det indledende program ved OL i Los Angeles i 2028.

Konflikten mellem IBA og IOC blev yderligere optrappet efter Ruslands invasion af Ukraine.

For omkring et halvt år siden trodsede bokseforbundet, der har en russisk præsident, IOC og lod boksere fra Rusland og Belarus komme tilbage i konkurrence, efter at de havde været udelukket som en konsekvens af invasionen.

Landene, der står bag lanceringen af World Boxing, har tidligere annonceret, at de boykotter dette års VM, der arrangeres af IBA.

/ritzau/

Andre læser også